Fanø - en verden af kunst og kunsthåndværk
Alsidig kunst og kunsthåndværk på Fanø
Fanø har de sidste 100 år tiltrukket adskillige kunstnere og kunsthåndværkere fra ind- og udland, der føler sig inspireret af havet, naturen og menneskene. I det forrige århundrede var der tale om en hel koloni af kunstmalere, som inspireret af landskabet og lyset tog ophold på Fanø for at male.
Holder i ferie i sommerhus på Fanø, kan I tage en tur på Fanø Kunstmuseum, der råder over en stor samling fantastiske malerier af netop disse Fanømalere. http://www.fanoekunstmuseum.dk/
Endnu i dag finder kunstnere og andre kreative sjæle vej til Fanø, og mange bor her permanent. Besøg de mange små værksteder og kunsthåndværkerbutikker, og oplev hvordan glaskunstneren, kunstmaleren, keramikeren, ravsliberen, strikdesigneren, uldsnedkeren, smykkekunstneren og mange flere arbejder. Der er masser af flot kunst og kunsthåndværk på Fanø, som I kan tage ud og se, når I bor i sommerhus. Det er også fascinerende at opleve kunstnere og kunsthåndværkere arbejde i deres åbne værksteder.
Om sommeren kan forskellige arbejdende håndværkere opleves i Hovedgaden på kunsthåndværkermarked.
Hos Fanø Galleri og Lys kan du købe håndlavede stearinlys fra Fanø. Kig forbi deres butik i Hovedgaden 29 og oplev det store tilbud af stearinlys i alle former og farver.
Fanø Strandgalleri, Rindby
Fanø Strandgalleri i Rindby drives af en gruppe af Fanøkunstnere, der inspirerer hinanden med idéer og kreativitet. På strandgalleriet udstiller de forskellige kunstnere deres værker, og besøgende kan gå på opdagelse i en verden af kreativitet og forskellig typer kunst. Fanø Strandgalleri har kun åbent i sommerhalvåret, hvor galleriet også arrangerer forskellige aktiviteter.
Galleri Enggaard, Nordby
Fanniken Margit Enggaard kom ind på Det Fynske Kunstakademi i 1987 med sine billeder af lyset, livet og naturen på Fanø. Med tiden tabte hun sin kunstnerhjerte til Italien, og det er her hun finder inspirationen til sine malerier. Hun arbejder ekspressionistisk med farverne, og skaber landskaber og gengiver italienske søljer og murflader med et voldsomhed og en farveintensitet, der skaber et nærvær og en stoflighed. Mange af billederne tilføjes sætninger og digte, der indgår som mønstre og vækker tilskuerens nysgerrighed.
Exners Kunsthandel i Sønderho
Tegneren og grafikeren Marie Loise Exner har skabt et sted, der fungere som åbent værksted, hvor man kan følge kunstnerens proces, når nye værker skabes. Her udstilles og sælges der original kunst af danske og internationale kunstnere. Man kan også købe kunstbøger, romaner og digtsamlinger og musik.
Madsens Galleri, Nordby
Den autodidakte kunstmaler og musiker Johnny Madsen er oprindeligt fra Thyborøn, men har boet på Fanø i snart en livsalder. Han har galleri på Fanø, hvor man kan købe hans farverige malerier eller bare fordybe sig og nyde hans billeder. Johnny Madsens billeder er direkte og stærke i udtrykket, og de udfordrer tilskueren med sin farverigdom og figurative komposition.
FanøButik i Nordby
Fanikken Christel Seyfarths hjerte banker for strik og Fanø. Kunsthåndværkeren og designeren beriger strikkeverden med smukke mønstre og farvesammensætninger, der gør indtryk og fascinerer. Christel Seyfarth stammer fra en lang generation af skibskaptajner og søfolk, og det var hendes mormor, der fik hende i gang med at strikke som femårig. Christels design af strik er derfor inspireret af Fanøs rå og vilde natur og ikke mindst af de smukke og farverige folkedragter på Fanø. Hun har udgivet bogen Fanøstrik, og er ikke overraskende kvinden bag Fanø strikkefestival. I 2015 modtog Christel Seyfarth prisen som Årets ildsjæl i Danmark for hendes store arbejde med at skabe en international strikkefestival på Fanø.
I Nordby kan I selv opleve Christel Seyfarths verden af lækker farverig strik i hendes Fanø Butik. Her kan man købe håndstrikkede og filtede produkter, garn i lange baner og strikkekits med garn og opskrift.
Fanø Glaspusteri, Sønderho
Det eneste glaspusteri på Fanø ligger i Sønderho og drives af Charlotte La Cour, der har indrettet sig med værksted, galleri og butik. Her finder I farverig og stilfuld glaskunst, hvori der ofte indgår sand eller rav fra Fanøs strand. Vil I have en unik og personlig ting med hjem, så finder I den måske her, hvor I kan vælge imellem skåle, stager, drikkeglas, vaser og karafler og meget mere.
Ravsmeden, Sønderho
Nordens Guld, de smukke gyldne ravklumper, som Vesterhavet skyller op på Fanøs strand, er i bedste hænder hos ravsliberen Jens Peter Jensen. Han er tosset med rav, og forsømmer ikke en tur på stranden, hvis der er mulighed for at finde rav, uanset, hvordan vejret er. Ravsmeden i Sønderho skaber små moderne mesterværker af rav, hvor ravets indre glød kommer til sin ret, og her kan I finde et stort udvalg af unikke smykker i sølv og rav, blandt andet vedhæng, øreringe og ravperler indfattet i sølv til at sætte på armbånd, de såkaldte beads.