Vadehavskørestol
26-03-2010
Naturoplevelser for ALLE
Nu kan handicappede og gangbesværede også komme med Fanøs naturvejledere på opdagelse i naturen! Naturvejlederne har nemlig fået to terrængående kørestole, som frit må benyttes af handicappede og gangbesværede turdeltagere.
Slut med begrænsninger
Kørestolene er specielt konstrueret til at kunne køre på stranden, på vaden og i skoven. De er forsynet med store ballonhjul, er el-drevne og gør absolut ingen skade i naturen.
Kørestolene har været i brug flere gange i den forgangne sæson, og hver gang med succes og til stor fornøjelse for brugerne, som ellers ikke ville have kunnet deltage på f.eks. vadevandringer.
Gratis til rådighed
Kørestolene står udelukkende til rådighed på naturvejledernes ture, men så er det til gengæld også helt gratis at låne dem.
Hvis du som bevægelseshæmmet gerne vil med på tur og benytte en kørestol, skal du kontakte naturvejlederne og aftale nærmere i forvejen.
Information og booking
Booking af naturvandringer rettes til naturvejleder Marco Brodde, mb(a)fimus.dk.
Nærmere information om kørestolene kan fås hos FanøHus på tel. 75162600.
Find feriehuset eller ferielejligheden til ferien på Fanø.


