Renovation

Renovation

Ved sommerhuset eller ferielejlighederne findes et stativ eller en særlig "Fanø Grøn" affaldssæk, som afhentes hver uge. Lejer kan ikke forvente at ankomme til en tom affaldssæk.

Renovationen medtager ikke andre sække end "Fanø Grøn" sække. Flasker, dåser, pap og papir skal sorteres fra og afleveres ved en af de mange affaldsøer, der findes på Fanø.

Ekstra "Fanø Grøn" sække kan købes hos FanøHus i Nordby. Sækken stilles umiddelbart før tømning ud til affaldsstativet. Lad aldrig ekstra sække stå for længe ude, da fugle og andre dyr hakker hul i dem og spreder affaldet ud i naturen.