Check ind og check ud

Check-in og check-out

Hos FanøHus har sommerhusene og ferielejlighederne ankomstdag enten lørdag eller søndag, hvilket er angivet ved hver enkelte husbeskrivelse.

Ankomst

På ankomstdagen starter lejemålet kl. 15.00. Nøglen til den lejede feriebolig skal afhentes på FanøHus' kontor i Nordby. Såfremt I ankommer uden for kontorets åbningstid, vil nøglen kunne afhentes i boksen til venstre for kontorets indgang. Koden til boksen er angivet på lejekontrakten.

Såfremt der skulle opstå problemer ved ankomst, kan vi altid træffes på tel. nr. +45 75162600.

Afrejse

På afrejsedagen slutter lejemålet kl. 10.00. Sommerhuset eller ferielejligheden skal forlades senest kl. 10.00 medmindre, at I har bestilt rengøring. Ferieboligen skal da forlades senest kl. 9.00.

Ved afrejse afleveres nøglen på FanøHus' kontor, og strømforbruget afregnes straks. Såfremt I afrejser uden for kontorets åbningstid, bedes nøgle og strømafregning afleveret gennem brevsprækken.